Seværdigheder i Prag

Få byer har så mange seværdigheder at byde på som Prag. Er man derfor i byen på et enkelt weekendophold, bliver man nødt til at vælge fra. Vil man se det hele, kræves der en hel miniferie i byen.

Vil du vide, hvor de enkelte seværdigheder er, så kan du finde dem på kortet over Prag.

Staré Mesto

Staré Mesto er den gamle del af Prag. Centralt i bydelen ligger pladsen Staromestské námestí (Den Gamle Rådhusplads) omkranset af en række historiske bygninger, der kan måles sig med enhver anden europæisk by.

De første bosættelser omkring borgen kom i 1000-tallet, hvorfra de bredte sig over Vltava floden til den højre bred. Siden voksede huse og kirker hurtigt op omkring pladsen, således at et tilfældigt net af gader dannedes.

I 1338 kom rådhuset til (det er i dag bliver kaldt Det Gamle Rådhus). Det er i dag kendt for sit astronomiske ur fra 1490. Hver time stimler en stor flok tilskuere sammen for at se forestillingen, hvor apostlene i skøn sammenblanding med Døden, en hane, en tyrker, Forfængeligheden og Grådigheden opfører et helt lille show.

Udover rådhuset ligger bl.a. også Týn Kirken, hvor den danske astronom og astrolog Tycho Brahe er begravet.

Karlsbroen

Karlsbroen er 520 meter lang og bygget af sandstensblokke, der efter sigende er forstærket med en blanding af mørtel og æg.

Broen blev bygget i 1357 og frem til 1741 var Karlsbroen den eneste mulighed for at krydse Vltava.

Oprindeligt var broen kun udsmykket med et enkelt kors, men i 1683 blev den første statue opstillet. Siden er der kommet en lang række til, der giver broen sit karakteristiske udseende.

I dag er broen en turistmagnet, der af samme grund også tiltrækker en lang række kunstnere og handlende, som faldbyder deres varer til turisterne.

Prazský Hrad og Hradcany

Prags historie begyndte med grundlæggelsen af borgen Prazský Hrad i 800-tallet. Borgen ligger højt hævet over Vltava floden, hvilket dengang gjorde den til et naturligt centrum.

Bag ved borgmuren ligger bl.a. et palads, tre kirker og et munkekloster. Omkring år 1320 grundlages byen Hradcany i en del af borgens ydre borggård.

Siden 1918 har borgen været sæde for landets præsident.

Der er vagtskifte foran borgen hver time, og ved middagstid inkluderer det en fanfare.

Kafkas hjem i Den Gyldne Gyde

Den korte, snævre gade med de små, farvestrålende huse bygget helt ind i borgmuren er opkaldt efter guldsmedene, som boede her i 1600-tallet.

I 1800-tallet var der dog ikke meget guld over gaden. Her var området blevet til slum og blev beboet af Prags fattige og kriminelle. I 1950’erne blev alle tilbageværende lejere flyttet og husene blev ombygget til souvenir-butikker.

Det mest kendte beboer var Franz Kafka, som boede i nr. 22 i et par måneder i 1916-1917.

Den Gamle Jødiske Kirkegård

I 300 år var denne kirkegård det eneste sted, hvor jøderne havde tilladelse til at blive begravet. Kirkegården blev etableret i 1478 og er siden hen kun blevet udvidet en smule.

På grund af pladsmangel måtte folk begraves i lag. Flere steder blev det helt op til 12 lag. Det betyder også, at de 12.000 gravsten er klemt sammen på et meget lille område. Man mener dog, at op imod 100.000 mennesker ligger begravet på den lille kirkegård.

Den sidste begravelse fandt sted i 1787.

Václav Pladsen

Václav Pladsen (Vaclavske Namesti) er en del af Den Nye By (Nove Mesto). Oprindeligt blev den brugt til hestemarked, men i dag har hotellerne, restauranterne, natklubberne og butikkerne taget over.

Det mest berømte af alle hotellerne er Hotel Evropa, der blev opført mellem 1903 og 1906. I dag virker det lidt nedslidt hist og her, men det ændrer ikke ved den prægtige facade i jugendstil. En stor del af interiøret i stueetagen er også det oprindelige.

Det er dog ikke kun kapitalisme i form af hoteller og restauranter, der omgiver pladsen. Også Nationalmuseet, Statsoperaen og Skt. Maria Snekirken ligger også omkring Václav Pladsen.

Pladsen har også lagt brosten til en lang række begivenheder i nyere tjekkisk historie. Det var her, at studenten Jan Palach brændte sig selv i 1969, og samme sted at en demonstration mod politibrutalitet endte i Fløjlsrevolutioner, der førte til kommunismens fald.